Surprise…: 11 dage i paradis, betød ingen mobiler, internet og nyheder. På hjemrejsen blev en 4 timers transit derfor til et uventet ophold på 9 dage, i en krigszone i Mellemøsten, med missiler og droneangreb.

Vores hjemtur lørdag den 28. februar fra Royal Island i Maldiverne, startede som planlagt: Vækning kl. 4 – let morgenmad ved solopgang, speedbådtur på 15 min. til flyde ponton. Derefter vandflyver til hovedøen Malé og bus videre til den internationale lufthavn. 

Vores flyrejse var med Qatar Airways fra Malé via Doha til København. Turen fra Malé til Doha tog 4 timer, hvorefter vi skulle vente 4 timer i transit, inden turen på 6 timer til København.

Vi landede planmæssigt i Doha, og allerede inden flyet holdt stille, modtog alle passagerer en alarm på deres mobiltelefoner? Desværre gav alarmerne ikke mening for os, da arabisk ikke er vores stærke side…

I lufthavnen, som er en af de største i regionen, fik vi lidt mad og nød deres indendørs have. Pludselig opdagede vi at vores fly ikke længere havde en gate? Først tænkte vi, nåh! de er nok ved at skifte gate, ro på der er stadig 2,5 time til vi skal boarde…. Derefter var det tydeligt at alle andre fly manglede en gate?

Vi tjekkede Qatar Airways app, vores mail etc. -ingen information. I lufthavnen -ingen information, hverken i højttaler eller andre steder? Vi får fundet en info desk for lufthavnen og spørger der. Her bliver vi henvist, af en sød og smilende kvinde, til at gå ovenpå til Qatar Airways kontor. På vejen kom vi retur forbi sikkerheds kontrollen, hvor det undrede os at alle medarbejdere bare stod og sludrede -og der ingen passagerer var? Vi bliver af en vagt taget retur gennem en glasdør, efter vi  har vist pas og boardingkort. På den anden side….:

Her er fyldt med passagerer som alle står i kø til at tale med en medarbejder. Det er først her vi opfatter at lufthavnen og luftrum er lukket og alle skal ud på hoteller. Ros til Qatar Airways herfra; i køen bliver alle tilbudt vand. Alle får en voucher til et hotel. Turen ud af lufthavnen, bærer præg af at mange passagerer skal dirigeres til forskellige steder. En sikkerhedsvagt dirigerer os ud til en taxa, i stedet for den bus vi skulle have været med.

Taxaturen til vores tildelte hotel, bliver der hvor vi vitterlig opdager hvad der foregår… Vores søde, snaksaglige chauffør fra Bangladesh, giver os en lille sightseeing omkring lufthavnen. Han fortæller bl.a. stolt at; “derinde til højre ligger Qatars militære anlæg som er verdens bedste til forsvar…?” Alt imens han fortæller, bliver der pludselig affyret 2 x 2 missiler, der nedskyder noget oppe i luften…. vi hører bragene og ser det hele på første parket! Da vi spørger ham, om det vi lige så, var hvad vi troede det var (det var jo temmeligt surrealistisk), kastede han taxaen ind til siden for også at kunne se, hvad der foregik.

Lidt rystede fortsætter vi til hotellet og bliver indlogeret på 11. sal i en executive suite – ingen info om hvor længe, hvad der reelt foregår og uden kufferter. I kælderen af hotellet er der en lille kiosk, hvor vi køber 2 tandbørster, tandpasta, snacks og vand.

Det første vi gør er så, at gå på nettet, tjekke nyheder, tilmelde os “rejseklar” og danskerlisten, skrive til familien hvor vi er og at vi har det godt. Vi kontakter rejsebureauet og tjekker flyselskabets hjemmeside, tjekker vores forsikring og forhører os hos Udenrigsministeriet. Et helt maskineri skal først lige i gang, for vi får ingen information de første 24 timer. Kun nyheder fra Doha News, BBC og danske medier.

Vi har fået besked på at blive på hotellet, hvor vi får 3 måltider om dagen. Der kommer flere alarmer og flere brag. I starten var vi ikke helt klar over, hvad der egentlig foregik på himlen over os. Men hurtigt bliver det klart at Iran forsøger at ramme regionens største Amerikanske militærbase som ligger 27 km længere inde i landet, i direkte linje over vores hotel. Bragene vi hører er Qatar der nedskyder missiler og droner affyret fra Iran. Qatar har ikke givet USA lov til at angribe Iran direkte fra Qatar, og Iran forsøger derfor “kun” at ramme den amerikanske militærbase og – ambassade. Dog ingen trøst for turister, der bare gerne vil kunne flyve hjem…

Det er helt surrealistisk som dansker. Synet og lyden af missiler og droner der bliver skudt ned, vænner man sig nok aldrig helt til. Vi boede på 11.etage (øverste) med store panoramavinduer og uhindret udsigt til “fyrværkeriet” og flyvevåbnets aktiviteter døgnet rundt. Alle der kender lyden af den slags alarmer på mobiltelefoner ved, at det ikke er den rareste lyd at blive vækket af midt om natten. Særligt når man ved hvad der følger kort tid efter. Vi bliver på 2. dagen nødt til at få lidt skiftetøj, da det er usikkert om vi kan få vores kufferter. Måske er det også bedre de befinder sig i lufthavnen.. for vi kan jo hvert øjeblik det skal være, få besked på at kunne flyve videre, eller?

Vi går ca. 15 min fra hotellet ind i et lille shoppingcenter og handler lidt undertøj, strømper og t-shirts. Da dette er helt uvant er det ikke fedt at gå ude, men alle folk i Qatar er fortsat ude og køre bil, handler og går på gaden….

48 timer efter vi er kommet på hotellet, får vi en opringning fra vores rejsebureau, der vil vide om vi er dér, hvor de tror vi er. De fortæller også at de forsøger at finde en vej ud for os. Vi får beskeder via Rejseklar app fra UM om at de ikke anbefaler rejser til Qatar, tak det ved vi… og at der ikke er planer om evakuering.

Vores dage bliver lange, hver morgen svarer vi beskeder eller giver updates til famlien samt undersøger om vi kan komme ud af Qatar. Alle vegne fra, får vi besked om ikke at forlade hotellet.

Vi er lidt heldige at være strandet i Qatar; Landets turist ministerium vælger at betale ophold og mad til alle strandende turister, som skulle have været afsted med fly. Så det skal vi ikke tænke på. Onsdag d. 3.marts sender Qatar Airways en repræsentant ud på alle hoteller, for at informere om at de vil køre alle der har mod på det, til Riyad i Saudi-Arabien, hvorfra man kan flyve til Europa. Det er planen at vi inden for 2-3 dage skal afsted. Vi skriver os på en liste og søger straks visum til Saudi-Arabien. 

Torsdag 4. marts ændres planerne igen, nu skal vi skrives op på lister til at komme med fly direkte fra Doha til en by i Europa. Der bliver åbnet en sikret korridor mellem 8 – 8:45. Torsdag sendes de første 5 fly afsted med familier med børn, ældre og syge. Så da vi ikke hører til den gruppe, kan der gå flere dage igen… Torsdag eftermiddag hører vi det største angreb, hvor der meget tæt på vores hotel bliver skudt noget ned. Det er så også første gang vi søger i kælderen for mere beskyttelse… Vi skriver os på en ny liste hver dag og det er underordnet for os hvilken by i Europa, bare den først kommende mulighed…

Alt er meget usikkert, hverdagen er den samme og mentalt udfordrende… Hotellet er lækkert, buffetten er super fin, men flere dage “indespærret” og derudover fyldt med turister fra hele verden, som alle taler om det samme – har man hørt noget, hvad sker der fra jeres land, tale med en repræsentant fra Qatar Airways osv. er i længden opslidende…

Indbyggerne i Doha har en alm. hverdag, så for ikke at gå helt crazy, tager vi en tur med taxa, til Souq Waqif, en traditionel Bazar, for at opleve andet end hotellets fire vægge. Det vigtigste var at vi skal kunne reagere på advarslerne fra Qatars officielle mobilbeskeder og gå indendørs ved alarm. Det kan lige så vel være i en Bazar, som et hotel. Det var en fantastisk oplevelse at se denne Bazar – med specielle områder, Falke marked, guld marked, dyre marked, stof marked etc.

Vi tog, en af de andre ventedage, en tur med metro til det kæmpe Mall of Doha og ud til vandet, væk fra lufthavnen og militær området for at se udsigten, se byens skyline, få lidt frisk luft og ro.

I et konferencerum i stueetagen, er der hver aften repræsentanter fra Qatar Airways tilstede. Her kan man, efter at have stået i kø selvfølgelig, spørge om status og fortælle hvor man gerne vil flyve hen. Vi fortæller hver gang, at vi bare vil til en lufthavn i Europa. Hver gang bliver det noteret på et stykke papir. Hver aften udspilles det samme scenarie. Den ene aften siger vi (for sjov), at vi gerne vil til Australien, da vi hører der også er afgange der til. Det er da ikke noget problem.. Qatar Airways vil sådan set bare have alle strandede passagerer ud af deres hænder. Hvilket er meget forståeligt. Vi fortæller dog at vi faktisk stadig gerne vil til Europa.
Alle bliver også informeret om vigtigheden af, at man ikke selv tager ud i lufthavnen, med mindre man har en bekræftet plads på et fly.

Søndag d. 8. marts omkring kl 22:30 – holder Qatar Airways pludselig møde i forhallen. De fortæller at der er mulighed for at nogle af os, måske har mulighed for at flyve ud næste morgen. Vi skal møde igen i forhallen kl 2:00 for at få besked om, hvem der skal afsted… Det bliver en nat med kaos i forhallen og efterfølgende kaos i lufthavnen. Vi får et go, og bliver sat på bussen. Vi ankommer i lufthavnen, hvor vi bliver sendt fra kø til kø og retur igen. Det viser sig at vi ikke har en bekræftet billet, men er blevet sendt til lufthavnen, som en slags stand-by. Mettes tålmodighed hører op, hvorpå hun resolut henvender sig til den person, der ser ud til at have flest striber på skuldrene. Og vupti, har Mette skaffet os 2 boardingpas. Det ville virkelig heller ikke have været sjovt, at skulle finde en bus retur til hotellet.

Qatars forsvar, havde givet et vindue på 45 min (kl. 8-8:45), hvor lufthavnen skulle få flest mulige fly afsted. Da vi sad i flyet, som langsomt rullede mod startbanen i kø med de andre fly, var vi derfor noget nervøse. Dagen før var et fly nemlig kørt til tilbage med passagerene, da det ikke kunne nå at komme afsted.
Det endte dog godt. Vi landede temmelig udmattede 6 timer senere i Madrid. Efter en overnatning på hotel i lufthavnen, var vi endelig retur i Danmark 10. marts, en speciel oplevelse rigere…

The post Farvel til paradis, og direkte ind i en krigszone…. first appeared on seniornomader.dk.

Så 11 dages drømmeferie med ro, sol, palmer, koralrev og kridhvide sandstrande, på et 5 stjernet luksus hotel på en Atol i Maldiverne, blev endnu en drøm der kunne udleves…

Vi så tilbuddet torsdag den 12. feb – slog til og rejste mandag den 17. feb. – Det er nemt at ændre planer når man er nomade – og pakning… intet problem. Pakning til 11 dage med badetøj, et sæt tøj og en tandbørste er lige til at klare.

Vi fløj med Qatar Airways til Maldivernes hovedstad Malé, med en mellemlanding i Doha. Herfra fløj vi med vandflyver til en lille flydeponton midt ude på åbent vand. Sådan en vandflyver larmer en del, så der blev udleveret ørepropper. En speedbåd sejlede os det sidste stykke. 2 stk. 250HK motorer, sørgede for at den del ikke tog ret lang tid. Vi ankom til Horubadhoo, med azur blåt vand og de lovede kridhvide sand strande… , øen i det Indiske Ocean. Her skulle vi bo i 11 dage i en Sunset Suite, på Royal Island Resort & Spa. Opholdet var med hel pension. Det vil sige 3 måltider om dagen med en overdådig buffet, der hver dag indeholdt nyt. Så det blev aldrig kedeligt og kvaliteten var fantastisk. Der var hver dag mange stationer, hvor kokke tilberedte forskellige lækkerier. Ud over det, var der alt det vand, the og kaffe du kunne ønske dig.

Fakta: Koraløen Horubadhoo, der er 800m lang og 220m bred, er en del af Baa atollen i Maldiverne. Som gæst på øens resort får du din egen guide, som kan kontaktes via Whats App 24/7 – Vores var en skøn mand fra Bali – Andhy.

Hvad laver man så i 11 dage på en lille ø?

Man grounder…!

Vi havde vitterlig brug for bare at være på dette sted, efter 7 mdr. med salg, nedpakning og den store omvæltning det er, at ændre sit liv så drastisk. Det hjælper helt klart at lande et sted, hvor man ingenting skal, intet der skal tages stilling til, andet end det daglige dilemma – hvad skal vi fravælge i buffetten…

Vores dage gik med at bade, snorkle, dykke, gå i spa og få massage. Hver villa har sine egne liggestole direkte ned til havet. Man bor simpelthen på stranden. Derudover var det bare ren afslapning, med læsning af bøger og selvfølgelig nyde de smukke solnedgange fra vores liggestole.

Er der noget at se på vand safarien?

Der er ikke andet at sige: HUSK din snorkel og finner….

Der er meget at se, både helt inde ved vandkanten og ude på koralrevet, som var en bådbro’s længde ude… Skildpadder, hajer, moræner, dragefisk, delfiner, blæksprutter, Stingrays og mange farverige fisk og smukke koraller. Der kan bookes super dykkerture, men er ikke nødvendigt, hvis du fx. ikke kan dykke med flasker. Der er meget at se lige udenfor din strandvilla.

Når folk hører ordet haj, går de tit i panik. Jeg (Mette) ville også lyve, hvis jeg sagde at mit åndedræt forblev roligt ved den den første snorkletur. Her svømmede jeg pludselig ved siden af en Blacktip Reefshark på størrelse med mig selv! Men Alans altid rolige væsen, dykker erfaring og forklaring om, at denne haj ikke er aggressiv og hajen ved vi er der, længe før vi ser den, og den hellere svømmer uden om os, gjorde at det blev nemmere.

Alt andet var smukt og fascinerende – en skildpadde som svømmer ved siden af dig, en ottearmet blæksprutte som titter op af sin hule, skifter farve og enkelte gange slår ud efter en fisk, der kommer for tæt på. Smuk koral med en Find Nemo børnehave, papegøje fisk som knaser sten og store stimer af fisk som udførte en flot dans hen over revet. Den oplevelse der faktisk var ekstra speciel, var ikke på koralrevet, men lige i vandkanten ved solnedgang; 5 cm fra vores ben, svømmede en stor Stingray lige forbi…. Så ja, der er meget at se på vand safarien.

Alan dykkede med flaske, både på “husrevet” og fra båd ude på nogle dykkersteder. Men med tanke på, hvor meget vi oplevede, ved at snorkle på “husrevet” – vil det være alt rigeligt for de fleste.

På selve øen er der flyvende hunde, (store flagremus) som spiser frugt. Kanbili, Maldivernes nationalfugl, en lille sky fugl med et speciel skrig/lyd… Den kæmpede med at overgå Beostære og Zebrafinker i lyd niveau… Hyggelige venner havde vi også i vores open-air badeværelse, i form af Gekkoer og firben, desværre også myg – så husk en myggespray, da Asien har en del problemer med myg og Denguefeber..

En fantastik oplevelse og klar til vores næste rejse:

Fyldt op med energi startede vores hjemtur 28. feb med vækning kl. 4 – en let morgenmad, speedbåd til den lille tømmerflåde/flydeponton, hvor vores vandflyver tog os med til Malé. Vi fløj så til Doha i Qatar, hvor vi skulle mellemlande i 4 timer, inden de 6 timer retur til København.

Vi skulle hjem og bytte kufferterne ud med rygsække. Vi havde jo købt flybilletter til Vietnam med afrejse 3 dage efter hjemkomst fra Maldiverne. Vi skulle rejse rundt med rygsæk i Vietnam i 2 måneder. Eller det troede vi…

Mette & Alan

The post Drømmeferie med barfodsluksus og undervands safari. first appeared on seniornomader.dk.

Store drømme, forbliver ofte bare drømme, som mange sjældent følger op på og udlever.

Vi, Mette & Alan, har som mange andre, udlevet en masse af vores skøre ideer og drømme som unge, uden så mange bekymringer. De fleste dog før vi blev gift, fik børn og købte ejerbolig. Som +50, hvor der stadig er langt til pensionen, er det en stor udfordring mentalt, at give slip på alt; ejendele, bolig, fast indtægt og den tryghed der ligger i alt dette.

Denne blog vil være et indblik i vores beslutning om, at vælge et liv som nomader i Europa på ubestemt tid, hvordan det kan lade sig gøre, steder vi besøger og tips til nomadelivet.

Vi har “et vindue” lige nu, hvor vores 2 skønne børn er unge voksne og i gang med deres liv, venner og karriere. De er det sted i deres liv, hvor der ikke er det store behov for at have ‘de gamle’ i nærheden hele tiden. Det er nok snarere os, der har behov for at følge dem tæt. Men vi må se os slået af de barske realiteter… Da vi samtidigt er sunde og raske, og jo ikke kender vores helbreds situation senere i livet, er beslutningen til at udleve drømmen nu taget!

Det første store skridt var, at sælge vores skønne bolig og slippe vores faste base. Beslutningen blev taget juni 2025. Vores bolig blev teknisk set solgt på 4 dage, hvorefter den store sortering, salg og donationer blev sat i gang. Et hjem på 194 kvm med 32 års liv af akkumulerede ting og sager. Vi har altid synes vi boede minimalistisk…! Alle møbler, som vores søn ikke skulle have med til sin nye lejlighed og som resten af vores familie ikke kunne bruge, blev sat til salg eller doneret. Der blev holdt loppemarked i indkørslen og kørt MANGE læs til Røde Kors. Mette fik, som selvstændig, lukket sin virksomhed ned og Alans job blev opsagt!

Vi har valgt at købe en autocamper og køre rundt i Europa på ubestemt tid. Hvor længe er ubestemt tid? Tjah.. det er lige indtil vores børn igen har brug for os, vi ikke længere har lyst, eller pengene slipper op. Autocamperen er bestilt, men lader vente på sig og forventes leveret i juli 2026.

Men hvorfor går der så lang tid, før vi modtager autocamperen? Er det ikke dårlig planlægning?

Godt nok har vi længe ønsket at realisere drømmen om at rejse rundt med autocamper. Men andre omstændigheder gjorde, at vi satte gang i hele processen ca. 1 år tidligere end planlagt. Derfor kom vi lidt skævt i gang og var lidt bagud fra starten.
Desuden ønskede vi en helt ny autocamper og havde fundet en model der passede rigtigt godt til os. Det var årgang 2025, som var den nyeste på dette tidspunkt. På autocampermesse i november 2025, blev vi opmærksomme på at årgang 2026 af samme model, som endnu ikke var på markedet, ville have nogle forbedringer vi meget gerne ville have med. Vi besluttede derfor at bestille en årgang 2026, vel vidende at den først skulle på produktionsbåndet i løbet af 2026.

Den bliver sandsynligvis først sat på produktionsbåndet i uge 22-23. Herefter vil der gå 3-4 uger inden forhandleren modtager den. Forhandleren skal herefter bruge tid på at montere det ekstraudstyr vi har bestilt. Han har meddelt at dette nok kommer til at tage 3-4 uger, hvilket er forholdsvis lang tid. Derfor har vi indstillet os på, at vi først modtager vores autocamper i løbet af juli måned 2026. Imens udfylder vi så ventetiden med at rejse og nyde livet. Det er jo alligevel heller ikke så slemt.

Følg med på vores rejse-, autocamper- og nomadeliv her på bloggen.

Første stop var 3. jan i et hus i Jylland, hvor lidt praktik skulle afvikles. Derefter en drømmeferie til Maldiverne, ufrivillige 9 dage i en krigszone, ophold på “vores” slot og meget mere.

Mette & Alan

Tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev og få en update når der er nye indslag, eller følg os på Instagram: @seniornomader.dk

The post Følg dine drømme… hvor skræmmende kan det være? first appeared on seniornomader.dk.